Samarbejdet med Hindsels Herregård
En ankomst uden udsigt
Sidste onsdag besøgte jeg Katharina på Hindsels Herregård. Ved ankomsten hilste jeg også på Gustav, som er kaospilot og i øjeblikket tilknyttet stedet. Katharina tilbød en rundvisning på det, der må have været den mest tågede dag, man kan forestille sig. Udsigten over fjorden var fuldstændig forsvundet. Landskabet opløst. Og måske var det netop dét, der gjorde besøget så rammende.
Et sted i forandring
Hindsels Herregård står midt i en transformation. I begyndelsen af et generationsskifte, hvor rammerne er givet, men betydningen endnu ikke er låst. Et sted, der – ligesom mennesker – er nødt til at finde sig selv på ny. Det er en proces, jeg selv kender alt for godt, men her er alting forstørret, fordi stedet er så stort. Her må alting ske i en særlig balance mellem fremtid og det faktum, at gården har været i slægtens eje siden 1827. Det er en historie, der både forpligter og skal bæres videre.Liv på gården
Katharina arbejder for at skabe liv på herregården. At bruge stedet som ramme for markeder, ophold og gæstebesøg – og samtidig åbne Hindsels op som location for film og fotografi. Et sted, man ikke blot passerer, men faktisk bor i, arbejder i og agerer i.Hindsels ligger i en krog af nord- vestjylland, og er på én gang overdådig, historisk og ydmyg i sin fremtoning. Smukt beliggende med det store hovedhus, de store lader, park, fjord og åbne vidder omkring sig. Udsynet varierer med landskabet: Blikket kan fanges af bøgetræerne i parken, og bevæger man sig fra søen op til bakkens top, hvor familiens mindesten står, åbner markerne sig. Følger man stien gennem parken, ender man ved fjorden, hvor man kan se ud mod øerne – når der altså ikke er tåget ;0)Et hjem, der også arbejder
Men Hindsels er også Katharina og Jacobs hjem. Et almindeligt, moderne og helt nede på jorden hjem i en længe på gården. Her smøres mader, familiehygges og arbejdes. Og det er også sådan, jeg oplever dem som mennesker: jordnære og praktiske. Indtil for nylig er Hindsels blevet drevet af Jacobs forældre med fokus på landbrug, og det mærkes. Her er gummistøvler og kedeldragt ikke rekvisitter, men nødvendige arbejdsredskaber. De tider, hvor man havde stuepiger og karle, er for længst forbi – her må man selv i arbejdstøjet, hvis noget skal gøres, og det skal det. Her må to do listen være lang.Rum, spor og duften af barndom
Jeg nåede ikke ind i hovedhuset, hvor Jakobs forældre bor, men besøgte staldbygningerne, laderne og udhusene. Der var så mange rum, at jeg blev helt mættet – gæstehuset må vente til en anden dag. Her findes stadig mange rum, som har stået uberørt i årevis. Højt til loftet, lange linjer og stille kroge. Og så er der duften. En tydelig duft af høst og korn – særligt i laden. Pludselig opdagede jeg, at jeg var sat tilbage til barndommen - og jeg kunne have siddet her i timer, og bare dufte min barndom.Et samarbejde tager form
Under besøget blev vi enige om at samarbejde. Og det er jeg virkelig glad for, for Hindsels vokser på mig. Det er et sted, som man har lyst til at komme tilbage til. Hindsels er er sted man ønsker at besøge mere end én gang. Jeg vil elske at vende tilbage til Katharina, Jacob og Hindsels igen og igen. Der er noget sært hjemligt her. Noget, der giver ro uden at lukke sig om sig selv.Fremadrettet vil jeg være fotograf ved arrangementer på Hindsels Herregård og anvende stedet som location for portræt- og boudoirfotografi. Som ramme for møder mellem mennesker, kroppe og rum – med respekt for både stedet og processen.Farvel og hej igen
Da jeg sagde farvel til Katharina og Hindsels, satte jeg mig i bilen og kørte. Men allerede en kilometer fra gården vidste jeg, at jeg havde forladt stedet for tidligt. Tågen lå stadig tæt over parken, og jeg havde lyst til at se den igen – denne gang gennem kameraet. Jeg vendte bilen, kørte tilbage og lavede en hurtig aftale med Jacob. Jeg gik alene i parken og tog billeder i tågen. Træerne, stierne og fjorden trådte frem og forsvandt igen. Det blev ikke mange billeder. Men det blev de rigtige. Og det blev begyndelsen på noget.
Jeg glæder mig til samarbejdet og jeg glæder mig til at besøge Hindels igen. Besøg Hindsels Herregård: Hindsels.dk
