Kunstprojekter
CVilles kunstneriske projekter udspringer af en undersøgende praksis, hvor personlige erfaringer, systemer og fællesskaber flettes sammen. Hun interesserer sig særligt for de steder, hvor der opstår sprækker i det velkendte – dér, hvor noget afslører sig, og hvor møder, brud og sammenstød træder frem. Projekterne bevæger sig på tværs af medier og formater, og formen afgøres af, hvad der bedst kan bære det, der skal siges.
Personligt kunstmanifest 2.0
1. Kunstens opgave er ikke at være skøn eller smuk, men frigørende. Kunsten kan åbne for andre måder at se, forstå og være i verden på.
2. Kunst kan dokumentere magt og undertrykkelse. Min kunst gør op med patriarkatet i mig selv og i min verden og synliggør de magtstrukturer, der former os.
3. Kunsten må tage ansvar for nye veje og bryde med sin egen historie som objektgørende praksis. Den må insistere på menneskers ret til at være levende subjekter med egne behov og i egen ret.
4. Kunsten skal kunne rumme sorgen over vores fremmedgørelse over for vores egen natur, vores ophav og vores fremtid.
5. Kunsten må føre mennesket tættere på naturen i sig selv og på erkendelsen af, at mennesket ikke står uden for naturen, men er natur. Samtidig må den gøre op med forestillingen om mennesket som naturens herre og insistere på, at mennesket har et udvidet ansvar.
6. Kunsten må favne virkelighedens håbløshed og samtidig undersøge mulige veje, der kan bibringe håb og mening i det at være menneske.
7. Kunst er i sit væsen terapeutisk i relation til både individ og samfund.

Skal vi tage en snak?
Hej med dig
- Tøv ikke med at kontakte mig
Omverdenens respons betyder alverden for en nystartet kunstner som mig, så, hvis du overvejer en af følgende ting, så tøv ikke med at kontakte mig:
- har du spørgsmål eller tanker til mine værker, som du vil del?
- ønsker du at dele din oplevelse med ét af mine værker?
- overvejer du at købe et værk?
- overvejer du at låne værker til din virksomhed?
- overvejer du at udstille mine værker?
- har du ideer til samarbejde og kunne vi være samarbejdspartnere?




