
Du kan stadig nå den sidste ferie
Før vandet kommer
Man kan lige nå en sidste ferie, før plastikvandet oversvømmer klitterne af PU-skum.
All Inclusive er en installation om forbrug, natur og de spor, vi efterlader.
En kunstig ferieø vokser frem af plastik, presenning, PU-skum og efterladenskaber fra vores forbrug, komplet med strandstol, parasol og palme.
Det bekymringsløse - All inclusive - ferieliv møder en virkelighed, hvor affaldet har hobet sig op i en grad, så det trænger sig på.
Værket undersøger vores forestilling om naturen som et sted for afslapning og oplevelser, samtidig med at vores forbrug er med til at ødelægge den.
Hvad er vi egentlig mest knyttet til som moderne mennesker: naturen eller forbruget?

Det flyder. Roder.
Der er for meget,
samvittigheden løber over
og skaber fortrængning.
som et arkæologisk landskab af spor,
hvor man kan gå på opdagelse og overveje,
hvilke historier der ligger bag objekternes
umiddelbart tilfældige tilstedeværelse.
Alt er inkluderet
– også det, vi efterlader
All Inclusive er et tværkunstnerisk projekt
om forbrug, ophobning og fremtidens arkæologi.
Titlen tager afsæt i ferieformen all inclusive: løftet om overflod, fri adgang og ubegrænset nydelse. Is, drinks, måltider, oplevelser og engangsprodukter samler sig i en rytme af mere.
Men når alt er inkluderet, bør affaldet og konsekvenserne også være det.
Gennem installation, fotografi, tekst, projektion, lyd og fundne objekter undersøger projektet de spor, mennesket efterlader i landskabet og i historien.
Affaldet er samtidig et muligt arkiv over vores civilisation.
Ligesom Ertebølle-møddingerne i dag fortæller om stenaldermenneskets liv, kan vores plastik, emballage og forbrugte genstande en dag fortælle om os: hvad vi længtes efter, hvad vi forbrugte, og hvad vi tillagde værdi.
All Inclusive skal ud og leve
All Inclusive er udviklet med ønsket om at skabe dialog
om vores forhold til forbrug, affald og natur.
Værket udlånes gerne til udstillinger, og jeg indgår meget gerne i et samarbejde
om formidling, artist talks eller workshops.
Udstillingsstedet afholder omkostninger til klargøring, pakning, transport og installation.
Derudover aftales eventuelt udstillingshonorar og øvrige aktiviteter efter dialog. Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale om mulighederne.








