Hvad er ferie
Et smil kan man fotografere eller de gamle flotte bygninger på Herregården Hindsels på Thyholm. Man kan også fotografere landskabet: søen, parken, fjorden eller en solnedgang over markerne. Der er massere muligheder, men hvordan fotograferer man følelsen af ferie?
Følelsen af at skuldrene sænker sig. At tiden går lidt langsommere. At man glemmer at kigge på klokken.
Det var den opgave, jeg stod med en dag i maj på Hindsels.
Sommerfugle i maven hele vejen fra Holstebro til Thyholm
Sommerfuglene hører til i parken
Da jeg landede på Herregården, var familien i gang med at gøre klar:
Græsset blev slået, fliserne blev fejet, og havemøblerne båret frem, og jeg havde lige en oppustelig kajak med, som vi kunne smide i fjorden - når den altså lige var blevet pustet op.
De sidste små detaljer faldt på plads før fotosessionen. Her var ingen stress. Tværtimod. Der var en ro - og det smittede. Som om alle vidste, at vi nok skulle nå det hele.
Langsomt sænkede mine skuldre sig også. Sommerfuglene, som før baskede rundt i maven, fløj ud i parken og blev afløst af noget andet: koncentration. Den lille arbejdsboble, som opstår, når man står over for en spændende opgave og pludselig glemmer alt andet omkring sig.
Ferie er et langsommere mentalt rum
Da dagen var slut, og mens jeg har redigeret billederne, har jeg tænkt på det igen og igen. Hvad er følelsen af ferie. Og jo mere, jeg har kigget på billeder, og tænkt tilbage på Hindsels, jo mere er det gået op for mig, at følelsen af ferie måske mest handler om det mentale rum.
Fornemmelsen af, at man ikke skal nå noget. Man må gerne bare stå og fordybe sig i fjordens bølger, gå en omvej gennem parken op til den gule rapsmark eller sætte sig i solen med en kop kaffe. Man må blive i lejligheden hele dagen og spille spil i nattøj.
Når vi bevæger os langsommere, lægger vi mærke til livet omkring os. Til de små oplevelser, som venter på at blive opdaget. Måske er det netop dét, følelsen af ferie er for mange af os.
Og måske var det præcis dét, vi forsøgte at indfange på Herregården Hindsels på Thyholm langt væk fra Alfavej men lidt tættere på stjernerne.
Lidt nørderi
I løbet af seks timer – fra høj sol til tusmørke – tog jeg omkring 1.150 billeder. Jeg skiftede SD kort 4 gange. Jeg brugte to batterier og skiftede mellem 35mm, 50mm og 85mm objektiver.
Foran kameraet stod seks voksne, en pige og en lille babydreng. Sammen bevægede vi os gennem ni forskellige scenarier på Hindsels – fra lejligheden til parken og rapsmarkerne, til gyngen, søen og fjorden. Og nå ja – der fik jeg vand i gummistøvlerne.
Solen skinnede, maden smagte dejligt, vandet lå spejlblankt, og stemningen var let. Det blev en af de dage, hvor alting faldt naturligt på plads.
Tusind tak til Katharina og Jacob for at åbne deres hjem og Hindels op, og til modellerne for tålmodighed og godt humør.